|
Almindelige branchemæssige årsager til at printkort kan fejle efter montage I dag er printkortet en yderst vital del af elektronikproduktion, og går denne del galt, som følge af forkert leverandør eller manglende viden, får dette ofte større økonomiske konsekvenser end blot værdien af selve printkortet. Konsekvenserne opstår, på baggrund af de valg, man som organisation, indkøber eller udvikler træffer i processen fra udvikling til produktion. Azitech har valgt at specialisere sig i at vælge den rette leverandør, og vi forsøger at hjælpe dig til en større forståelse for betydningen og konsekvenserne af de valg, som du som indkøber eller udvikler træffer i denne fase. Der er de printkortfabrikker, som har specialiseret sig til højteknologi og så er der dem, som er specialiseret til lavteknologi. Igen er der er de printkortfabrikker, som er specialiseret i prototypefremstilling og så er der dem der er specialiseret til serieproduktion. Azitech påstår at producenter, sjældent er gode til begge dele. Det rigtige valg kan ofte være en kombination af ovenstående og andre gange et kompromis. Der findes printkort-materialer som især egner sig til højteknologi, mens andre egner sig til lavteknologi. Nogle materialer er beregnet til at kunne styre hurtige signaler mens andre kan noget helt tredje. Ovenstående kan være en jungle for indkøberen og udvikleren at finde rundt i og spørger man printkortleverandøren, hvad man skal vælge til den givne applikation, vil man typisk give et svar, som printkortleverandøren selv har erfaring med og som printkortleverandøren selv har på lager. Det betyder at man får et svar, som er skræddersyet til printkortleverandørens behov om at skabe salg og ikke til din aktuelle applikation. Men man kan helt sikker finde det ideelle materiale, som passer til ens applikation. Nogle materialer er også kun tilgængelige i Europa og andre er kun tilgængelige i Asien, mens andre materialer er både og. Derfor skal du bruge Azitech, da vi hjælper dig med at vælge rigtigt. Vores råd er, at du skal kende dine muligheder og så bruge dine printkortproducenterne til det de er bedst til. Outsourcing til lavtlønsområder? De fleste kunder kan se ideen med outsourcing ved sparede omkostninger og er derfor ikke kede af at outsource til lavtlønsområder. Har man ikke erfaring med outsourcing, kan man godt komme galt afsted. Man skal helst kende sine leverandører og vide sig sikker på at de både leverer rigtig kvalitet og leverancer til tiden. Leverer de ikke dette kan det medføre store forsinkelser og forøgede transaktionsomkostninger. Ofte hænger pris og kvalitet sammen. Har man billige priser, får man i de værste tilfælde også ”billig” kvalitet. Dette er netop en af årsagerne til at du skal vælge at samarbejde med Azitech ApS, da vi har erfaring og viden til at bruge de rette leverandører til de givne opgaver. Outsourcing til montageleverandører? Andre erkender deres manglende viden og erfaring det rigtige og sikre valg af printkortleverandør og outsourcer derfor hele elektronikproduktionen til montageleverandøren, som så både står for printkortindkøb, materialeindkøb og boxbuilding og montage m.m.. Vi tillader os at udfordre kunderne på dette valg, da vi er af den overbevisning at montageleverandører, som i øvrigt er eksperter i montage, boxbuilding og materialeindkøb, vælger printkortleverandøren med stort fokus på billigste pris. Vores erfaring siger os at denne strategi i nogen tilfælde går godt og andre tilfælde faktisk øge de omkostninger, der kommer til fejlsøgning, tilpasning, kassation og reproduktion. I virkeligheden ville man spare mere ved at finde den leverandør, som giver øget sikkerhed for rigtig kvalitet. Problemet er at man betragter printkortindkøbet på niveau med enhver anden komponent, på trods af at hvis printkortet fejler, kan man ofte gange printkortprisen med 10, til tab af montagetid, arbejdstid, komponentomkostninger samt mistet indtjening, som følge af forsinket time to market. Det kan derfor være dyrt at købe billigt, hvis man ikke kender sine leverandører rigtig godt. Det kan ofte godt betale sig at betale bare lidt mere og samtidig opnå større garanti for kvaliteten. Azitech har stort kendskab til sine leverandører og sikrer dig gerne mod disse faldgruber uden at det koster dig mere. Brug for teknologisk rådgivning? At vide hvilken leverandør, som kan tilbyde dig den rigtige teknologi og hvor du har sikkerhed for at fabrikken har erfaring med netop de materialer som passer til dine behov, kan være meget ressourcekrævende og et tillidsspørgsmål. Vi er neutrale i vores rådgivningen til dig og kan frit hjælpe dig til det rette materiale og teknologi. Desuden deler vi gerne ud af den erfaring vi har fra vores samarbejde med andre kunder, hvilket giver synergi og øget sikkerhed. |




